Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Himmelrummet som arbejdsplads

I Himmelrummet bliver du en del af en personalegruppe, der brænder for deres arbejde, og hvor vi hjælper hinanden med både det praktiske og det faglige. Vi har et rigtig godt arbejdsfællesskab, som vi har fokus på, at du hurtigt kommer godt ind i. 

Du bliver en del af et tæt tværfagligt samarbejde med et ressourceforum bestående af støttepædagog, talepædagog, sundhedsplejerske med flere.

Vi gør meget ud af at kompetenceudvikle og sender rigtig gerne vores medarbejdere på videreuddannelse. Vi prioriterer vores medarbejderes udvikling, og det er vigtigt for os, at du har mulighed for at udleve dine faglige interesser gennem dit arbejde hos os. 

Tid til refleksion

Vi prioriterer tid til refleksion og bestræber os på løbende at videreudvikle os. Vi anvender forskningsbaseret viden som udgangspunkt for vores udviklingsprocesser og til at se på, om der er noget i vores egen praksis, vi kan gøre endnu bedre. Vi afholder systematisk stuemøder og teammøder, der sikrer tid til planlægning, dokumentation og evaluering, ligesom vi på vores personalemøder ofte har faglig vidensdeling og refleksion på som punkt.

For os er det vigtigt, at vi prioriterer refleksionsrummet, så vores personale bliver mere fagligt funderet i deres arbejde, og at vi anerkender, at pædagogfaget er et kompleks arbejdsområde, der hele tiden udvikler sig. Personalet får løbende faglig sparring af vores pædagogiske leder.

Fælles retning

Vi har en god struktur for hverdagen og veletablerede rutiner. Vi hjælper hinanden og arbejder i fælles pædagogisk retning, og så er vi gode til at undre os sammen, stille spørgsmål til hinanden og lære af hinanden. Hos os får du god mulighed for at sætte dit fingeraftryk på husets pædagogiske praksis og byde ind med dine kompetencer, erfaringer og interesser.

Sidst men ikke mindst får du nogle ansvarsfulde og passionerede kollegaer, der arbejder sammen for at løfte opgaven med at sikre de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling.